Isdisk til 16 x 5 liter iscreme


MX Square 16 er en elegant, minimalistisk isdisk med 16 kantiner placeret i to rækker. Hver kantine har en kapacitet på 5 liter.
Det rammeløse glas og de skarpe kanter giver kugleisdisken et moderne udtryk, der passer ind i enhver forretning.
MX Square 16 har påmonterede hjul. Det er især en fordel i forbindelse med rengøring, da det gør det nemt at flytte isdisken. Så kan du komme til både nedenunder disken og i eventuelle kroge omkring den.
De påmonterede hjul gør det desuden nemt og bekvemt at ommøblere butikken. De gør det ligeledes muligt at flytte på isdisken ved lukketid, hvis dét er relevant.
Det er upraktisk og tidskrævende at skulle afrime en isdisk, da den både skal slukkes og tømmes for iscreme. Heldigvis behøver du aldrig mere bekymre dig om dette med MX Square 16-kugleisdisken.
Isdisken til 16 kantiner har automatisk afrimning takket være hot gas-teknologi. Teknologien gør, at glasset på diskens front og sider holdes varmt, hvilket forhindrer dannelsen af rimfrost. Samtidig gør teknologien, at glasset holder sig rent og tørt trods temperaturudsving og -forskelle, så kunderne altid har det fulde overblik over deres valgmuligheder.