Luk
Din kurv
Tom kurv
Gå til indhold

Displayfryseskabe

Med et fryseskab med glasdør skaber du et fremragende overblik over dine varer, så kunderne nemt kan finde det rette. Samtidig er displayfryseskabe særdeles effektive, når det kommer til impulssalg. Deres indbydende præsentation af produkterne gør nemlig, at kunderne nemt bliver fristet. Se udvalget af displayfryseskabe her på siden, og kontakt os endelig, hvis du har nogen spørgsmål. Læs mere om displayfryseskabe her

Nyttig information
Brug for hjælp?
Kontakt os på salg@vibocold.dk
Eller ring 87 50 34 47

Sorter efter:
Filter
  • {{label.text}}
    Læs mere
    {{product.productNumber}} Kommer snart Inaktiv Udgået

    {{product.displayName}}

    Vejl. udsalgspris: {{product.productInformativePrice}}
    {{product.productPrice}} ekskl. fragt, afgifter og moms
    Ring for pris
    Produktdatablad
    Sammenlign
  • Ingen produkter fundet!

Sammenlign ({{ comparedProducts.length}})
Vælg op til 3 produkter
{{ compareProduct.displayName }} {{ compareProduct.productPrice }}
Du kan maksimalt sammenligne 3 produkter ad gangen

Øg dit impulssalg med et displayfryseskab

Displayfryseskabe er særdeles effektive, når det kommer til impulssalg. Derfor går de også under navnet ”impulsfryseskabe” eller blot ”impulsfrysere”.

Det gælder ganske enkelt, at det er sværere for kunderne at ignorere dine varer, når de er lige foran dem. Hvor en ”klassisk” fryser kræver, at kunderne kigger ned gennem glaslåget, bliver de automatisk eksponeret for de varer, der befinder sig i et fryseskab med glasdør. Det gør, at de i den ene eller anden grad forholder sig til dem, hvilket kan føre til et salg.

Hvis det primære formål med dit nye fryseskab er at øge dit impulssalg, skal du naturligvis sørge for, at frostvarerne i fryseskabet egner sig til impulssalg. Det gør især is og frosne snacks eller kage. Det samme kan være tilfældet med færdigretter, der hurtigt virker ekstra tiltalende, når tiden er knap, og der bliver handlet ind sidst på eftermiddagen.

Vil du øge dit impulssalg, skal du altså vurdere, hvilke af dine produkter du skal fremhæve i dit fryseskab. Prøv dig frem, og find ud af, hvad der tiltaler dine kunder mest. Husk også, at dette som regel afhænger af sæsonen; om sommeren er det oplagt at have is i et fryseskab, mens suppe kan være et godt valg om vinteren. Omkring 1. januar er det måske frysepizzaerne, der skal fremhæves. 

Displayfrysere gør dit produktudvalg overskueligt

Fryseskabe er naturligvis ikke kun designet med henblik på impulssalg. De har nemlig også den enorme fordel, at de sørger for en pæn præsentation af dine produkter.

Når dine frostvarer står på rad og række i et fryseskab, er det nemt for kunderne at overskue valgmulighederne. Det giver kunderne en bedre indkøbsoplevelse, og samtidig betyder det, at kunderne hurtigt kommer igennem butikken. Det er en fordel i en mindre butik med begrænset plads.

Da fryseskabe er gode til at gøre dit udvalg overskueligt, er de oplagte at bruge til en produktkategori, der findes mange varianter af. Igen kan vi fremhæve blandt andet frysepizza og is som eksempler. Forhandler du 30 forskellige slags is, er det nemmere for kunderne at navigere i sortimentet, hvis isen står i et fryseskab med glasdør frem for at ligge i en kummefryser.

Hvem kan få glæde af et fryseskab?

I alle typer af forretninger, der forhandler fødevarer, kan det være relevant med et displaykøleskab. Det gælder altså både i supermarkeder i alle størrelser, i kiosker, på tankstationer, i købmandsforretninger og i specialbutikker.

I større supermarkeder vil mange af frostvarerne typisk ligge i store gondolfrysere, men det kan være relevant at bruge displayfryseskabe til netop at øge impulssalget. I mindre foretagender er fryseskabe ideelle, fordi de præsenterer det begrænsede udvalg på en indbydende måde. Har du blot ganske få frostvarer i dit udvalg, fortjener de at blive vist ordentligt frem.

De fleste fryseskabe er knap to meter høje, men der findes også mindre modeller, som kan stå på en disk eller et bord. Et lille fryseskab kan eksempelvis bruges i specialbutikken, hvor du blot har ganske få frostvarer, eller som impulsfryseskab i kiosken, hvor du gerne vil fremhæve specifikke produkter oppe ved kassen.

Fryseskabe er oplagte til mindre forretninger

Hvis gulvpladsen er begrænset i din forretning, kan fryseskabe være løsningen. De fylder kun ganske lidt på gulvet sammenlignet med en gondolfryser, og du kan derfor også få plads til dem i mindre butikker eller kiosker. På den måde får du mest muligt ud af den plads, du har.

I større forretninger kan fryseskabe blandt andet bruges i gangarealer. Deres beskedne størrelse gør, at kunderne fortsat nemt kan komme frem og tilbage, uden at det kommer til at virke klemt.

Selvom impulsfryseskabe ikke optager særlig meget gulvplads, er der fortsat god opbevaringsplads i dem. Vælger du en af de større modeller, får du også et større displayareal og mere opbevaringsplads. Har du brug for endnu mere fryseplads, kan du altid stille flere fryseskabe side om side – for eksempel langs en hel væg.

Indret en strømlinet, overskuelig butik med displayfryseskabe

Foruden at du kan stille flere fryseskabe side om side, kan du også kombinere dem med flaskekølere og andre displaykøleskabe. Da de minder om hinanden rent udseendemæssigt, skaber det en strømlinet, overskuelig indretning. Samtidig har du mulighed for at krydssælge, hvis du for eksempel har pre-mixed cocktails i et displaykøleskab og isterninger i fryseskabet ved siden af.

For at gøre det nemt for kunderne at bevare overblikket er det vigtigt, at du indretter intuitivt med køle- og fryseskabe. Undlad for eksempel at ”blande” skabene for meget, da det forvirrer kunderne, hvis hvert andet skab er til frostvarer, og de andre er til kølevarer. Sørg også gerne for grundig skiltning, så det er nemt at gennemskue, hvad der er hvad.

Hvis du gør det rigtigt, kan du imidlertid snildt have køle- og fryseskabe med glasdøre stående side om side.

Har du brug for hjælp? Så kontakt os

Er du i tvivl om, hvorvidt fryseskabe er det rigtige valg for dig? Har du spørgsmål til konkrete produkter? Eller har du brug for generel rådgivning til, hvordan du skal indrette din butik med temperaturregulerende inventar? Hvad end du måtte have brug for hjælp til, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hos Vibocold har vi mange års erfaring på området, og vi deler gerne ud af vores ekspertise. Fremfor blot at vælge det første og bedste fryseskabstilbud kan du sikre dig, at du træffer det rigtige valg ved at spørge os til råds. Det kan du gøre ved at sende en e-mail til salg@vibocold.dk eller ringe til os på 8750 3447.

Luk
Filtrér
Luk
Log ind

Hvis du ikke allerede er kunde hos os, kan du oprette dig som kunde, ved at trykke på dette link