Luftkølet softicemaskine til selvbetjening

SELF GEL 1 UP KOLOR er en smart gulvsofticemaskine, som muliggør self-service. Så kan du bruge mere af din tid på at betjene kunder frem for at lave softice.
Softicemaskinen er luftkølet.
Hvis du skal lave mange softice hver eneste dag, ender du hurtigt med at bruge lang tid på det. Og er der travlt i butikken, er der risiko for kødannelse, fordi du ikke kan følge med. Det undgår du med SELF GEL 1 UP KOLOR.
Softicemaskinen sættes i gang med en særlig token, som udleveres ved køb. Herefter kan kunden selv fylde softice i vaflen eller bægeret.
Denne softicemaskine har et indbygget pasteuriseringssystem. Det vil sige, at ismassen og alle de dele af maskinen, der kommer i kontakt med isen, opvarmes til 65 grader. Denne temperatur holdes i en halv time, så eventuelle bakterier dræbes. Herefter sænkes temperaturen hurtigt til fire grader, som er en passende opbevaringstemperatur.
Varmebehandlingen gør, at softicen holder sig frisk i længere tid, så du undgår spild. Samtidig sikrer det naturligvis, at hygiejnen er i orden.
Er du interesseret i en bordsofticemaskine, som ligeledes tilbyder selvbetjening? Så kan du passende overveje den lignende model SELF GEL 1 UP, som er vandkølet.